TOMAT FRØ

 

Læs beskrivelserne under det enkelte produkt.

 

 

 


{{amount}}

Tomat

De fleste frø i denne kategori vil vokse bedst i et drivhus.

Har du en lun plads i haven, på terrassen eller endnu bedre en udestue, kan du sagtens dyrke tomater, og få en rigtig god høst uden drivhus.

Jeg har selv gjort mig den gode vane at plante frilands tomater i store krukker, for så har jeg mulighed for at flytte dem i drivhus hvis vi er uheldige med sommervejret.

 

Der er ikke noget så smagfuldt som en solmoden tomat, og meget gerne hjemmedyrkede tomater. Har du et stort drivhus, har du også masser af muligheder for at afprøve mange forskellige sorte, og finde frem til lige netop de tomater der passer bedst til dine smagsløg.

 

Der findes hundredvis af forskellige tomat sorter. I alle farver og former. Rød, pink, gul, orange, grøn, brun, bordeaux, blåsort og sågar hvid, og så er dem med striber på. Du kan dyrke runde tomater, aflange tomater, pæreformede tomater, store tomater, mellem store tomater, og små tomater.

Smagen af de enkelte tomater sorter kan ikke diskuteres, da det jo er en smagssag.

De forskellige tomater bruges til forskelige formål, alt efter smag og konsistens. Nogle af sorterne er ikke værd at spise i salat, men rigtig gode og velegnet til hjemmelavet pastasovs, på pizza eller kogt ind til ketchup.

Under de enkelte sorter kan du læse hvad jeg syntes den enkelte tomatsort egner sig bedst til.

 

Frøsåning af tomat:

Frøsåningen af tomat frø startes fra marts - april måned alt efter om det er drivhus tomater eller frilands tomater. Hvis du gerne vil starte din frøsåning af tomater tidligere end marts måned, er det nødvendigt med vækstlys, da dine tomat planter gerne skulle vokse sig kraftige, og give flest mulige tomater. Starter du for tidligt uden ekstra lys, vil din tomat plante blive alt for ranglet og svag, og muligheden for masser af sunde og lækre tomater vil være mindre. Tro mig! Jeg har flere gange været lidt for ivrig efter at komme i gang, og er endt med ’knuste tomat drømme’, fordi mine tomatplanter er knækkede i transport fra så-stedet til drivhuset