GRØNTSAGS FRØ

 

Frøsåning

Nogle frø sås på friland, og andre forspires.

Læs beskrivelsen under det enkelte produkt.

 

 

 


{{amount}}

Grøntsagsfrø og urtefrø

 

Alle er enige om, at grøntsager fra egen have bare smager bedst. Noget andet er den økonomiske gevinst ved selv at dyrke grøntsager - for det kræver lidt tid og flid for at det lykkes.

 

Er du nybegynder i dyrkning af egne grøntsager, så vil jeg råde dig til at starte med at planlægge en mindre køkkenhave og vælge grøntsager som er nemme at dyrke fra frø og dem du bedst kan lide - selvfølgelig!

 

Det næste, faktisk det allervigtigste, er at sørge for gødningen af din urtehave. Hvordan vil du gribe det an? Vil du dyrke økologisk eller tilføre blågrøn væske du kan købe i et byggemarked, altså noget du ikke helt ved hvad består af?

 

Min egen have dyrkes efter økologiske principper. Det betyder planlægning og forberedelse af blandt andet min hjemmelavede kompost, og indhentning af hestemøg her i nabolaget. Dette er ikke svært og også billigt. 

 

Ikke at jeg vil kalde mig selv erfaren og garvet, når det drejer sig om dyrkning af grøntsager. Jeg dyrker ind i mellem porrer på størrelse med blyanter, og gulerødder der ikke er større end en frokostradise, men jeg ved hvorfor: Jeg har ikke været flink nok til at gøde. Heldigvis kan jeg se det morsomme i dette, fordi jeg elsker haven og dens udfordringer, også selv om resultat ind i mellem ikke lige var det, jeg drømte om. Men igen: Øvelse gør mester. 

 

Hvis du har lyst til at prøve og kan du se det terapeutiske og nære i grøntsagsdyrkning, er det bare om at smøge ærmerne op! At dyrke grøntsager er sjovt, lærerigt og livsbekræftende. Og når det går allerbedst kan du sige højt og tydeligt ved middagsbordet: ”Denne grøntsag har jeg selv dyrket.” Bedst er alt er dog, at smagen af de hjemmedyrkede grøntsager er en hel anden og mere intens end de købte.