Lunaria annua. Judaspenge.

oprettet d. under Gør det selv, April

Lunaria annua. Judaspenge.

 

Alle har ret til (Judas) penge

 

Jeg elsker den 2 årige staude Lunaria annua, som aldrig svigter. Den er for mig tegnet på, at foråret er i gang, og der er så meget mere på vej de kommende mange måneder. Vi mangler dog lidt varme, men den skulle være lige om hjørnet!

Hvert år finder jeg små selvsåede judaspenge som jeg graver op og planter i små potter, plejer dem til de har pæne, store blade og planter dem der, hvor jeg gerne vil have, de skal folde sig ud foråret efter.

 

 

Jeg er specielt glad for den brogede udgave med hvide blomster. Den lyser op og er dejlig anderledes at se på.

I år har jeg en lille koloni af den brogetbladede judaspenge, som jeg plantede sidste sommer. Det giver bare en helt speciel virkning, når der plantes i større grupper på 5, 7 eller endnu flere.

 

 

 

 

Da de første blomster viste sig, blev jeg så glad for at se flere planter på samme sted, så jeg har sået to store bakker med frø af både den hvide og den lilla, imens jeg husker det, for jeg vil sikre mig, at jeg har dem begge i foråret 2018. Det kaldes ’langtidsplanlægning’!

 

 

Den lilla udgave af Judaspenge står også et par steder i haven, men dem er der desværre ikke så mange af i år, og de råber lidt på selskab. En eller to planter syner ligesom ikke af så meget, og når der ikke er så mange, skal der mod til at plukke dem ind til buketter.

 

 

Jeps - jeg er modig og plukker af både de hvide og de lilla! Jeg ved nemlig, at de vil sætte sideskud og der vil komme flere blomster, om end de er lidt mindre end disse hovedskud, som jeg har sat i vase, fordi jeg ikke kan lade være.

 

 

Så dine judaspenge her i april og maj måned og få glæde af dem ved denne tid året efter. Frøene kan du finde under SOMMERBLOMSTER i webshoppen.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar