Frøsåning af Coleus - Paletblad.

oprettet d. under GØR DET SELV, APRIL

Frøsåning af Coleus - Paletblad.

Paletblad med fantastiske bladfarver.

For første gang i mit liv har jeg sået Paletblad. Frøene er fra en blanding som du kan finde i webshoppen.

 

Jeg såede en lille portion frø i december måned. Så-bakken stod i en lys vinduskarm og begyndte at spirer efter ca. 3 uger.

 

Jeg syntes at frøplanterne så ens ud, så jeg pillede de største og mørkeste fra, resten kom på komposten.

 

 

 

Her fire måneder senere er jeg en smule overrasket over forskelligheden i planternes bladfarver.  

 

Jeg fortryder at jeg var så kritisk over for de øvrige småplanter, for hvilke skønheder er mon havnet i kompost ormenes maver? 

 

 

Planen er at disse Paletblad skal ud og pryde vores terrasse i store krukker. Lad os se om ikke jeg finder nogle sommerblomster der passer sammen med disse mørkbladede skønheder som jeg selv har frembragt.

 

Jeg får en helt speciel kærlighed til planter jeg selv har sået, priklet og pottet, og det er jeg ikke ene om ....

Sådan sås frø af Paletblad:

Frøene kan sås hele året, men december til februar er bedst hvis du planlægger at planterne skal stå ude i sommeren.

  • Lave en blanding af priklejord og sand, og fugt jorden med en forstøver.
  • Drys frøene ud på overfladen og dæk med et tyndt lag siet priklejord.
  • Dæk bakken med gennemsigtigt plast og vær tålmodig. Frøene vil spirer varieret efter 2-4 uger.
  • Når du kan håndtere de små frøplanter gives de større potter.
  • Plant om efterhånden som de gror - for det gør de.

Du vil blive overrasket!

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar