Udsolgt
Geranium phaeum ‘Chokolate Chip’ - frø

Geranium phaeum ‘Chokolate Chip’ - frø

Produktet er udsolgt.

25,00 DKK

Geranium phaeum ’Chocolate Chip’.

Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ får mange små næsten sorte blomster i et smukt, storbladet løv. En rigtig god bundække plante. 

Den er blevet fremhævet som en af de få planter der kan konkurrere med skvalderkål. Det kan du læse mere om på min blog HER.
Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ bliver ca. 100 cm høj og blomstrer fra maj til juli. En vidunderlig smuk plante pga. de opsigtsvækkende mørke blomster.
 

Dyrkning af Geranium phaeum ’Chocolate Chip’


Frø af Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ skal have en periode med kulde for at spire. Blomstrer andet år fra frøsåning. Så frøene af Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ fra september-april,  i så og priklejord i små potter eller bakker, og dæk frøene. Stil potter/bakker ude, eller i koldt drivhus vinteren over. Stilles potterne ude er det en god ide at dække med blade, fiberdug eller lignende.
 
Frøene kan også sås inde fra januar-april. Så frøene af Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ i små potter eller bakker, og stil i grøntsagsskuffe/køleskab i 5-6 uger. Hold jorden fugtig frem til spiring, som kan vare op til 30 dage. Tag frø/bakker ud og lad dem spire ved almindelig stuetemperatur – ca. 17 grader. Plant de små frøplanter om efterhånden som de vokser til.
 
Plant Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ ud på friland når faren for nattefrost er væk. Plant med 30-40 cm. i mellem hver plante. Geranium phaeum ’Chocolate Chip’ trives bedst sol til halvskygge i en god fugtighedsbevarende havejord. Geranium phaeum spreder sig med frøsåning. Det kan være en fordel at pille de visne blomsterstande væk efter afblomstring for at undgå, at den bliver for invasiv.
 
Minimum 10 frø.