Delphinium høre til i den romantiske og eventyrlige have. Jeg har mange forskellige i haven, både navngivne sorter og frøplanter. Frøplanterne er bare de smukkeste, fordi det er en blanding af dem alle sammen på grund af bestøvning. Delphinium er meget hårdfør og overlever de kolde vintre vi er 'velsignet' med i Danmark.
Dog skal du holde øje med planten i det tidlige forår, for sneglene tror du har plantet dem for deres skyld. Så snart de er kommet op i en vis højde har de til gengæld ikke så stor interesse for planten - heldigvis!
Frøene kan sås fra midt i august til april. Frøene skal helst være fra indeværende frø-år, da de mister spiringsevne fra det ene år til det andet.
Delphinium er smuk i blandede buketter og vaser. I haven giver den et smukt udtryk med de mange farver i højden. Bind op eller støt, da planten vil vælte i regn og blæst på grund af de tunge blomsterhoveder. Det kan være en ide at klippe nogle af blomsterstænglerne væk. Det vil give smukkere og mere stabile planter. Du kan også vælge at plukke de første blomsterspir ind i vaser, hvis du nænner det.
Klip Delphinium tilbage efter første blomstring, for at få endnu en blomstring i efteråret.
Dyrkning af Delphinium:
Efterår: Fyld kasser eller potter med 2/3 god havejord eller kompost. Fyld 1/3 mager havejord eller priklejord i det resterende. Fugt overfladen og så frøene sprede. Dæk frøene med jord. Stil i koldt drivhus og beskyt med fiberdug vinteren over. Plant ud i haven fra maj måned, og få blomstring fra midt på sommeren.
Forår: Så i vinduskarm fra februar, eller i koldt drivhus fra april på samme måde som ovenstående. Plant ud når der er flere sæt blade og hold fugtig sommeren igennem. Med held får du en sen efterårsblomstring.
Kunder der har købt dette produkt har også købt