Planten er 2 årig staude, som sås det ene år og blomstrer året efter. Den regnes for en kortlivet staude, men kan på trods af dette vokse på samme sted flere år i træk.
Du kan nemt stiklingeformere Studenternelliker og holde bedet forsynet med denne plante år efter år. Lad evt. nogle af frøstandene stå, så den frø-sår sig selv. De vokser i tætte tuer, og er en rigtig god bunddække plante.
Dyrkning af Dianthus barbatus:
Så de små frø i vinduskaren fra marts/april i priklejord. Hold jorden fugtig. Plant i større potter efter hånden som de små frøplanter udvikler sig. Plant ud i haven fra maj, når nattefrosten er væk.
Alternativt kan frøene sås i koldt drivhus i efteråret og plantes ud på friland i det tidlige forår.
I blandingen vil der sikkert være favoritter. Marker disse, og tag stiklinger af de helt nye skud, enten sent efterår eller i det tidlige forår. På den måde kan du lave et favoritbed af Dianthus efter din egen farveskala.
Blomstre fra juni-august.
Trives bedst i fuld sol i en almindelig let og velgødet havejord.
Kunder der har købt dette produkt har også købt