Dyrkning af Purpur solhat:
Sådan gør jeg selv:
Så i små potter i starten af marts i lun vindueskarm. Stik frøene ned i jordoverfladen med den spidse ende nedad. Lad det øverste af frøet flugte med jordoverfladen. Dæk evt. med husholdningsfilm frem til spiring (5-20 dage). Jorden holdes fugtig med en forstøver. Pot om efterhånden som planterne gror til. Plant ud på friland, når planterne har 4-6 store og sunde blade. Hold planterne fugtige sommeren igennem.
Jordforholdene skal være i orden, hvis du vil lykkes med Solhatte. Har du tung havejord, graves jorden godt igennem og iblandes sand og halvt omsat kompost i jorden. Hvert forår løsnes jorden i bedet, hvor dine Solhatte står. Sørg desuden for, at andre planter ikke gror ind over dine solhatte, da de så vil gå ud.
Sørger man for disse forhold, er planten let og taknemmelig at dyrke.
Kunder der har købt dette produkt har også købt